Powered by Mapus
Værktøjet til at kortlægge og styrke dine digitale færdigheder
Du lærer at
Finde brugbar information på nettet
Reflektere over dine digitale fodspor
Vurdere dine kilder og spotte fake news
Indgå respektfuldt i online fællesskaber
Eksemplarisk undervisningsforløb
Internettet giver os lynhurtigt adgang til enorme mængder af information. Al den information kan gøre det svært at finde præcis det, vi leder efter. Derfor er det vigtigt at kunne nogle tricks, når vi søger. Desuden er det ikke alle informationer, der er til at regne med. Så vi skal også vide, hvordan vi vurderer troværdigheden af det, vi finder på nettet.
Læringsmål
Jeg kan finde relevante søgeord til mit emne og skrue op eller ned for antallet af søgeresultater.
Jeg ved, hvordan jeg vurderer en kildes troværdighed, og hvordan jeg krydstjekker den.
Jeg ved, hvordan jeg angiver mine kilder.
Jeg deler kun de billeder, som jeg har tilladelse til at dele.
Jeg kan skabe min egen wiki i samarbejde med klassen.
Metode
Gå sammen i grupper – max fire elever. Find et emne, I vil skrive en artikel om.
Løs i fællesskab øvelserne fra 1-7.
Nu er I klar til at skrive jeres artikel og dele den med klassen. Artiklen skal indeholde kildehenvisninger og et billede.
Når alle grupper har skrevet deres artikler færdig, skal I læse hinandens artikler. I aftaler i klassen, hvem I skal give respons. Respons gives ud fra spørgsmålene: Hvad lærer man ved at læse artiklen? Er der brugt troværdige kilder? Bliver kilderne angivet korrekt? Er der noget særligt godt, I vil fremhæve?
Klik på en øvelse for at gå til beskrivelse
Undervisningsforløbet kan sprede sig over alle 6 færdigheder i hjulet og sætter eleverne i rollen som ressourcepersoner, der kan lære hinanden noget om det, de hver især er bedst til. Undervisningsforløbet Skab din egen Wiki handler især om informationssøgning og kildekritik og sætter eleven i rollen som indholdsproducent på nettet.
På forhånd
Fastlægger du et overordnet tema, ligesom når eleverne laver projektarbejde. Det kan f.eks. være subkultur, grænser, tid, opfindelser eller lignende. Eleverne inddeles i grupper af max 4 elever og vælger et emne indenfor det overordnede tema, som de vil skrive en artikel om.
Vælg en platform, hvor eleverne kan dele deres artikler med hinanden. Det kan være klassens vante læringsplatform eller f.eks. Google Docs eller Weebly for Education.
Varighed
Forløbet kan gennemføres på 8-10 lektioner.
Introduktion til forløbet
Forløbet indledes med videoen #kritiktak. Videoen udgør et fælles udgangspunkt for klassens arbejde med søgning og kildekritik. Tal om videoens emner i klassen. Hvilke overvejelser giver videoen anledning til hos eleverne?
Læringsmålene kan med fordel også inddrages i introduktionen til forløbet. Efter gennemgang af læringsmålene kan klassen i fællesskab tale om relevansen af dem. Nogle elever har muligvis erfaringer, der vedrører emnet, som de gerne vil dele.
Efterfølgende inddeles eleverne i grupperne og går i gang med øvelserne i forløbet.
Når alle grupper har skrevet deres artikler færdig, skal eleverne læse hinandens artikler (så mange, de kan nå, på den aftalte tid f.eks. 30 minutter). Eleverne inddeles i responsgrupper på 2 elever og læreren fordeler alle artiklerne, for at sikre, at alle får respons. Respons gives i klassen ud fra spørgsmålene:
Læreren styrer responsprocessen og sikrer, at den holdes i en god tone.
Eksemplarisk undervisningsforløb
Internettet giver os mulighed for nemt at komme i kontakt med andre og dele informationer, billeder og videoer med hinanden. Vi kan også nemt komme til at dele noget, som andre ikke ønsker skal deles eller skrive noget, som gør andre kede af det. Derfor skal vi altid tænke over, hvad vi deler og skriver på nettet.
Læringsmål
Jeg kan forholde mig til fordele og ulemper ved at gemme videoer offentligt, skjult og privat på nettet (delforløb 1)
Jeg kan forholde mig til hvor grænsen går, for hvilke billeder det er okay at dele, like og/eller kommenterer på nettet (delforløb 2)
Jeg kan sige stop på nettet (delforløb 2)
Jeg kan formidle gode råd om online trivsel til andre (delforløb 1-2)
Jeg kan forholde mig til, hvilke konsekvenser det kan have at dele hadefulde billeder og at skrive hadefulde beskeder på nettet (delforløb 3)
Forløbet indeholder tre delforløb: 1) Videoer på nettet, 2) billeder på nettet og 3) sprog på nettet
Delforløb 1 – Videoer på nettet:
Gå sammen i grupper – max 4 elever
Case: I har lavet en video, hvor I viser rundt i den del af byen, hvor I bor. Videoen er blevet ret sjov, og I vil gerne gemme den på YouTube.
Diskuter hvordan I vil gemme videoen på Youtube: a) Offentligt – alle kan se den, b) Skjult – kun dem med link til videoen kan se den, c) Privat – Kun I kan se den. Argumenter for jeres valg
Diskuter fordele og ulemper ved de 3 forskellige måder at gemme en video på Youtube
Find i gruppen frem til 3 gode råd, man bør følge, når man gør en video af sig selv offentlig tilgængelig på Youtube.
Vælg hvilket af disse tre medier I vil bruge til at fortælle jeres klassekammerater om jeres 3 gode råd: En kort tekst, et billede eller en video
Produkt: Skriv teksten, tag billedet eller lav videoen.
Evaluering: Vis jeres produkt for klassen. Præsentationen efterfølges af en klassediskussion om emnet.
Del-forløb 2: Billeder på nettet:
Gå sammen i grupper – max 4 elever
Se videoen ’Det er vigtigt at sige stop’ https://www.youtube.com/watch?v=kQNLJXt1aZM
Diskuter følgende i gruppen: Hvor syntes I grænsen går, for hvilke billeder det er okay at dele, like og/eller kommenterer på på nettet. Giv forslag til, hvordan man kan sige stop på nettet.
Produkt: Lav en padlet, der formidler jeres svar på ovenstående spørgsmål www.padlet.com
Evaluering: Vis jeres padlet for klassen. Præsentationen efterfølges af en klassediskussion om emnet.
Del-forløb 3: Sprog på nettet
Gå sammen i grupper – max 4 elever.
Se videoen #dummeredigitalt (øverst på denne side)
Tag udgangspunkt i videoen #dummeredigitalt og diskuter følgende i gruppen: Hvad sker der bagefter? Hvilke konsekvenser kan situationen have for pigen? Hvorfor siger pigen ikke noget til sin mor? Hvem kan pigen tale med i stedet for? Hvad gør pigen om aftenen? Hvad sker der, når pigen kommer i skole næste dag?
Produkt: Skriv videre på historien. Inddrag jeres svar på spørgsmålene ovenfor og skriv en fortsættelse på historien fra videoen #dummeredigitalt.
Evaluering: Læs jeres historien højt for klassen. Efterfølgende klassediskussion om emnet.
Undervisningsforløbet Takt og Tone på nettet handler om deling af billeder og video samt, hvordan vi skriver og taler til hinanden på nettet.
Forløbet består at tre delforløb: 1) Videoer på nettet, 2) billeder på nettet og 3) sprog på nettet
Varighed
Forløbet er tilrettelagt således, at det samlede forløb kan afvikles på 6 lektioner.
Klassen kan vælge at arbejde med et, to eller alle tre delforløb. Hvert delforløb kan afvikles på 2 lektioner.
Introduktion til forløbet
Uanset om klassen vælger at arbejde med et eller flere delforløb, anbefaler vi, at arbejdet med Takt og Tone på nettet indledes med videoen #dummeredigitalt. Videoen handler både om billeddeling og god tone på nettet og udgør et fælles udgangspunkt for klassens arbejde med emnerne. Tal om videoens emner i klassen. Hvilke overvejelser giver videoen anledning til hos eleverne?
Læringsmålene kan med fordel også inddrages i introduktionen til forløbet.
Efter gennemgang af læringsmålene for forløbet kan klassen i fællesskab tale om relevansen af dem. Nogle elever har muligvis erfaringer med emnet, som de gerne vil dele.
Efterfølgende vælger klassen, hvilke forløb der arbejdes med.
Eleverne inddeles i grupper af max 4 elever.
Grupperne kan prioritere at arbejde med det/de samme delforløb. Der er også mulighed for at arbejde med forskellige delforløb.
Takt og Tone på nettet er tilrettelagt sådan, at der efter hvert delforløb er en evaluering.
Evalueringen består af en præsentation af et produkt. Præsentationen efterfølges af en klassediskussion.
Eksemplarisk undervisningsforløb
Læringsmål
Jeg ved, hvilke færdigheder, jeg er stærkest i på nettet
Jeg kan dele min viden med klassen og lære de andre det, jeg ved
Jeg kan lære noget af mine klassekammerater om det, jeg ikke ved lige så meget om
Metode
Gå sammen i grupper – max fire elever – jeres længste ben i hjulet skal være ens.
Løs i fællesskab øvelserne med den farve, I er stærkest i.
Vælg en måde at præsentere færdighederne for klassen. Det kan f.eks. være padlet, en planche, en video eller andet, som I aftaler med jeres lærer.
Forbered jeres præsentation
Vis jeres præsentation for klassen. Efter præsentationen diskuteres emnet i klassen.
Undervisningsforløbet kan sprede sig over alle 6 færdigheder i hjulet og sætter eleverne i rollen som ressourcepersoner, der kan lære hinanden noget om det, de hver især er bedst til.
Eleverne inddeles i grupper på max 4 på baggrund af, hvilken pind i hjulet, der er længst. Dvs. hvis der er 6 elever, der er stærkest til den orange pind ”Søg”, laves to grupper, der arbejder med øvelserne i den orange færdighed: Søgning. Afhængig af, hvor forskellige hjulene ser ud, er der en større eller mindre spredning i, hvor mange af færdighederne, de kommer til at arbejde med. Jo større spredning, jo bedre. En størst mulig spredning og/eller tilpasning af antal elever i grupperne kan eventuelt opnås ved at nogle af eleverne arbejder med deres næstlængste pind.
Varighed
Forløbet kan gennemføres på 4-6 lektioner.
Introduktion til forløbet
Forløbet udspringer af afdækningen af elevernes stærke sider ved første gennemførelse af hjulet. Denne afdækning kan diskuteres i klassen – hvordan var det at gennemføre hjulet? Er det overraskende, hvilken pind, der er længst / kortest? Hvordan kan man styrke en kort pind?
Læringsmålene kan desuden inddrages i introduktionen til forløbet. Efter en gennemgang af læringsmålene kan klassen i fællesskab tale om relevansen af dem. Nogle elever har muligvis erfaringer, der vedrører emnerne/metoden, de gerne vil dele.
Dernæst inddeles eleverne i grupperne og går i gang med øvelserne i færdigheden.
Evalueringen består af en præsentation af elevernes ekspertviden. Præsentationen efterfølges af en klassediskussion.
Stærk på nettet er et nyudviklet undervisningsforløb til udskolingen. Her skal eleverne kortlægge deres egne digitale styrker og svagheder. Eleven kan hverken bestå eller dumpe kortlægningen, med får derimod et konkret overblik over sine selvvurderede digitale færdigheder.
Materialet fungerer først og fremmest som samtaleværktøj. Der er knyttet forskellige øvelser til som ligger op til refleksion over ens egne handlinger på nettet.
Dette er ikke et LMS (Learning Management System), hvor der er tilknyttet en bestemt didaktik eller hvor alle øvelser og undervisningsforløb ligger faste og indlejret i selve platformen. Derimod er værktøjet baseret på en idé om, at børn og unge skal ses som en ressource man kan inddrage i undervisningen. Materialet peger derfor udad, så de unge selv udforsker forskellige platforme på nettet. Det mener vi udvikler et ejerskab til emnet og lysten til at lære mere. Desuden træner denne tilgang eleverne i at begå sig naturligt i deres daglige færden på nettet.
Materialet er sammensat til et aktivt læringsmiljø hvor eleverne forholder sig udforskende, deltagende og reflekteret til emnet. Vi ønsker med dette materiale at skabe handlingsorienteret viden som eleverne kan bruge i praksis, både i skolen og senere i samfundet.
Undervisningsmaterialet understøtter således Undervisningsministeriets fire elevpositioner under uddannelse:
Eleven som kritisk undersøger
Eleven som analyserende modtager
Eleven som målrettet og kreativ producent
Eleven som ansvarlig deltager
IT-udstyr
For at kunne gennemføre forløbet kræves der at eleverne har PC, tablet (f.eks. iPad) eller smartphone til rådighed. Samt projektor og underviser-computer.
Differentiering
Det er muligt at lave differentieret undervisning og tilrettelægge individuelle undervisningsforløb, så det styrker den enkelte elevs kompetencer. Øvelserne spænder over forskellige niveauer og udvælges efter formåen.
Overblik
Den enkelte lærer har mulighed for hurtigt og let at danne sig et overblik over klassen, samt den enkelte elev. Det understøtter muligheden for at lave differentieret undervisning.
Sådan bruger du Padlet
Forklaring af superbruger funktionen viewer og creator
Stærk på nettet er et undervisningsforløb for 7.-10. klasse. Forløbet styrker elevernes færdigheder på nettet indenfor overskrifterne: Søg, bedøm, gem, producer, del og deltag.
Digitale kompetencer er livsnødvendige i nutidens demokrati. En oplyst medborger skal ikke længere kun følge nyhedsmedier og sætte kryds på en stemmeseddel. En oplyst medborger skal også kunne navigere i sit news feed, skelne fake news fra real news og følge/deltage i debatten på online fora. Derfor er digitale færdigheder skrevet ind i samtlige af folkeskolens fælles mål.
De unge er digitalt indfødte; vokset op med digitale medier og kender medielandskabet, sociale medier og de nyeste teknologier bedre end forældregenerationen. Men imens medier og digitale teknologier konstant forandrer sig, er begreber som troværdighed og god opførsel konstante - og ligeså komplekse og vigtige som de altid har været. Falske nyhedshistorier, en hadsk tone i debatten på nyhedsmediers facebooksider, plagiat, deling af nøgenbilleder og cybermobning viser, at de unge stadig har brug for støtte til at navigere på nettet.
Undervisningsforløbet består af undervisningsværktøj + workshop i klassen, hvor det lokale bibliotek gæsteunderviser. Herefter arbejder klassen videre med underviserværktøjet under et af de tre forløb: Eleverne som ambassadører, Takt og Tone på nettet og/eller Skab din egen Wiki.
Værktøj og workshop er udviklet af Københavns Biblioteker og Center for Digital Dannelse i samarbejde med Silkeborg Bibliotekerne og Billund Bibliotekerne med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje.
Undervisningsforløbet gennemføres i 34 skoleklasser i efteråret 2017.
